Når nu man er så langt væk fra Danmark som man overhovedet kan komme uden at falde i vandet, så er det næsten dumt ikke lige at tage et smut forbi Australien.

Selvom det ikke engang er Australiens hovedstad, er Sydney vel den by dernede som flest danskere kender til, pga. en off-white bygning ved havnen. Der er dog mere end et operahus i Sydney, selvom dette må siges at være en af grundene til at jeg havnede her.

Mine studier i Sydney bestod mest i at se nærmere på diverse bygninger, dyr og planter. Det lyder jo ikke særlig matematisk, men det kan det sådan set sagtens være. Der er jo masser af geometri i bygninger - specielt i de bygninger jeg studerede, og matematik findes jo f.eks. i planteriget i form af fraktaler og fibonaccital. Fordelen ved denne form for studier er at den passer perfekt sammen med en lille ferie. :)

Geometri:

Sydney operahus er en meget forunderlig bygning. De havde efter sigende lidt problemer med at få konstrueret de ydre skaller, og selve salene indeni er faktisk en bygning inden i selve skalformen, hvilket til dels skyldes at de havde fyret Jørn Utzon da de nåede så langt i bygningsprocessen. Der er guidede rundture indenfor hele dagen, og jeg var selvfølgelig med på en af turene.

Lidt vest for operahuset ligger Sydney Harbour Bridge, som eftersigende er den største bro af sin slags. Den er bygget af stål, og det er en halvbuekonstruktion der sørger for at det hele ikke klasker sammen. Hvis man er lige så dum som alle de andre turister, så tager man på et såkaldt BridgeClimb&trade, hvor man får lov at vade hele vejen op til toppen af broen. En interessant tur, som jeg selvfølgelig hoppede på.

Jeg studerede også andre bygninger, såsom Sydney Aquarium, Sydney Tower og St Mary's Cathedral.

Natur:

Omkring 100 km vest for Sydney ligger nationalparken Blue Mountains. Det er forholdsvis let at komme derud med tog, selvom det tager et par timer hver vej. Det mindede lidt om Grand Canyon, selvom jeg kan forstå at det er dannet den anden vej rundt. Dvs. det er rigtige bjerge og ikke en stor kløft som er dannet af naturens krafter. Farven er også noget anderledes, da det hele er dækket af tæt skov. Der var indtil flere gåture rundt i området, hvor man bl.a. kunne komme helt ned i bunden af dalen, men det havde jeg desværre ikke tid til. Der er et par busser der kører rundt i området, hvor man kan hoppe af og på så mange gange man vil, og det benyttede jeg mig selvfølgelig af.



Der er sikkert ikke mange danskere der har hørt om Cairns med mindre de er seriøse dykkere eller noget i den stil. Selve Cairns by har dog heller ikke meget at byde på udover milliarder af cafeer/restauranter, og så selvfølgelig en skovfuld af udflugtsmuligheder til de omkringliggende områder for turister.

Great Barrier Reef:

Verdens største koralrev, selvom det rent faktisk ikke er et rev men et par tusinde mindre rev som bare ligger ret tæt på hinanden. Det strækker sig over ca. 2000 km på den nordøstlige side af Australien. Jeg tog turen til Moore Reef i en katamaranbåd, som var ca. 1½ time om turen derud. Ved revet var placeret en ponton, hvorfra der var glasbundsbåd, semiundervandsbåd, undervandsobservatorium og mulighed for at snorkle. Turen derud var lidt af en rutchetur, for det blæste temmelig meget, men ude ved selve revet var det ok. Vandet var dog lidt grumset pga. småpartikler der var blevet hvirvlet op. Jeg var ude at snorkle alene, og på en guidet tur med en marinebiolog, som fortalte lidt om de forskellige koraller og fisk vi mødte på vejen. Det var en fantastisk oplevelse, hvor jeg udover at se en masse koraller og småfisk på tæt hånd bl.a. også mødte en havskildpadde som jeg kunne klappe på ryggen.

Highlands World Heritage Rainforest:

Lidt vest for Cairns ligger et par områder med ægte (og næsten urørt) tropisk regnskov. Jeg var på en guidet tur i en 4-hjulstrukken jeep hvor vi besøgte World Heritage Rainforest. Det meste af turen foregik på temmelig bumpede gamle tømmerveje som ikke har været i officiel brug siden 60'erne hvor al tømmerhugst i skovene blev stoppet. Denne bil var også i stand til at krydse små vandløb uden at vi fik våde fødder! Regnskoven er en interessant blanding af planter hvoraf mange af dem gror på hinanden. Af lidt mere spektakulære ting så vi et par Kauritræer, som dog ikke var helt så store som dem jeg har set i New Zealand, og nogle enorme figentræer som oprindeligt har vokset udenpå andre træer som de så på et tidspunkt har kvalt. Et par af træerne var 3-4 meter i diameter og mere eller mindre hule i midten, så man faktisk kunne "gå indenfor". Udover regnskoven kørte vi igennem områder med klassisk australsk "bush", som hovedsageligt består af små buske og forskellige typer af eucalyptustræer. Her kan man også være heldig at finde enorme termitboer - store mudderlignende klumper, som ofte er et par meter høje eller mere.


/opdateret 20. juni 2006/