Den sidste del af min rejse gik til Japan. Her besøgte jeg hovedstaden Tokyo og Kansai-regionen, hvor jeg bl.a. så en ordentlig bunke templer.

Mit første møde med Japan foregik i Tokyo International Airport beliggende i Narita, ca. 60 km øst for selve Tokyo. En lang tur, men det er vel hvad der sker når man løber ind i pladsmangel. Jeg blev et par dage i Narita, så jeg lige kunne vænne mig til mystiske Japan, inden jeg blev sluppet løs i den vilde storby.

Når man kun skal være et sted i få dage, så er den nemmeste måde at finde et sted at bo altså via hoteller. Med lidt grundig research, er det faktisk muligt at finde gode og velplacerede hoteller i Japan til en overkommelig pris. 500 kr pr. dag er slet ikke umuligt hvis man er opsat på at gå lidt længere, eller tage bus/tog - vil man gerne bo mere centralt bliver det selvfølgelig dyrere. Jeg fik prøvet lidt af hvert, og nåede også nogle dage på et i mine øjne ekstremt fornemt hotel midt i Tokyo. Der var fyldt med forretningsfolk i fint jakkesæt, og så mig i mine ternede shorts og t-shirt...

Narita (1.-3. juli 2006)

En god start på mødet med Japan, og også stedet hvor jeg for første gang stiftede bekendtskab med de to ting som jeg konstant løb ind i på resten af rejsen: templer og de meget smukke japanske haver. Jeg var endda så heldig at finde begge ting på samme sted, nemlig ved byens mest kendte og største tempel Daihonzan Naritasan Shinshoji Temple. Ja, det er jo sådan set lidt løgn bare at kalde det et tempel, for et typisk japansk tempel består af mange bygninger, hvoraf kun den ene er selve templets hovedbygning. Der kan være over 100 bygninger, men de fleste områder har i dag noget færre bygninger, typisk et par håndfulde. Udover hovedbygningen finder man stort set altid en eller flere pagoder, som påstås at indeholde legemesdele fra den store buddha. Der er også en række mindre bygninger hvor vigtige personer eller præster er begravet, og ved indgangen findes altid en lille kilde - typisk med en fin drage som spytter vand - hvor man kan (skal) vaske sine hænder inden man går ind på området.

Narita var naturligvis også stedet hvor jeg først blev opmærksom på nogle af de mange besynderlige japanske traditioner. Ud over alle dem man må læse sig til, såsom at man ikke må spise mens man går på gaden, og at det er uskik at pudse næse i offentlighed, så er der alt det man langsomt finder ud af efterhånden (men som man selvfølgelig også kan læse sig til). Japanere er meget høflige, og de bukker hele tiden. Graden af et buk afhænger helt af hvem man er, og hvem modparten er. Ofte er det nok, med et lille nik med hovedet, men det finder man ud af efterhånden. Når man giver og modtager gaver, så foregår det med begge hænder, men sådan går det tilsynedladende også når man giver/får penge retur i supermarkedet/på restauranter. Mønterne placeres fint ovenpå eventuelle sedler, og så holder man i de to ender. Det gik der nogle dage inden jeg opfattede.

Tokyo (3.-8. juli 2006)

Så gik turen med tog til Tokyo hovedbanegård, og derfra videre til Shimbashi station, som lå lige ved siden af mit hotel. Heldigvis er japanerene så flinke at skrive stationsnavne med almindelige bogstaver, i modsætning til alt andet, så det er faktisk muligt at finde rundt uden at fare helt vild.

I Tokyo fik jeg bl.a. besøgt kejserpaladset beliggende i Kokyogayen National Garden, et par flotte haver såsom Kyu-Shiba-rikyu, og selvfølgelig oplevet masser af højhuse, larm og et mylder af mennesker, som man vel kan forvente i enhver storby. De to shopping-områder Ginza og Akihabara er et must, specielt hvis man er interesseret i elektronik. Hvis man mener at El-giganten som vi kender den fra Danmark er stor, så bliver man overrasket i Japan. Her er de store kæder normalt i 7-8 etager, og der er en hel etage med kameraer, en med tv, en med konsoller+spil osv. Nogle steder ligger der endda indtil flere butikker i denne størelse lige ved siden af hinanden, og desuden en masse små spredt rundt i området. Tokyo har et meget veludbygget metrosystem, med indtil flere linjer på kryds og tværs, så stort set ligegyldig hvilket gadehjørne man står på, så kan man finde en metrostation. Det er nemt og billigt og komme rundt, og næsten umuligt at fare vild.

Tokyo Disney Resort (18.-20. juli 2006)

De sidste par dage i Japan foregik i Tokyo Disney Resort, som består af Tokyo Disneyland, Tokyo Disneysea og en bunke (halvdyre) hoteller. Det skulle efter sigende være meget lig det i USA (som jeg ikke fik besøgt selvom jeg boede tæt på) - eneste forskel er at der er propfyldt med japanere. Desværre var det et frygteligt regnvejr det meste af tiden, men regnjakke, shorts og sandaler viste sig at være en god kombination.


Anden del af mit ophold i Japan foregik i Kansai-regionen, hvor jeg besøgte Kyoto, Nara og Osaka. Tre byer liggende indenfor en radius på ca. 50 km, og det var nemt at komme rundt mellem dem med det velfungerende japanske togsystem.

Kyoto (8.-11. juli 2006)

Når man skal rejse en længere strækning i Japan, så er den nemmeste måde at hoppe på et af de utallige hurtigtog kaldet Shinkansen. De kører ca. en gang hver 10. minut, alt efter hvor mange gange man vil have der stoppes undervejs - og så kører de til tiden. Jeg var med Nozomi Super Express fra Tokyo hovedbanegård til Kyoto. En dejlig behagelig og hurtig tur. Desværre var placeringen af mit hotel i Kyoto ikke helt optimal, så jeg fik gået en del de næste dage, og endte med at ærgre mig over at jeg ikke havde lejet en cykel. Men tilgengæld fik jeg gået så meget at mine fine nye sko gik i stykker...

I Kyoto fandt jeg en af de mærkeligste ting på min tur - peanuts med tørrede fisk!?! Man kunne endda købe det i den lokale 7-eleven. Jeg har efterfølgende spurgt efter dem inde i København, men manden kiggede meget mærkeligt på mig. :)

Nara (11.-15. juli 2006)

Nara var Japans hovedstad fra 710 til 784 , og var dengang centrum for Japands kultur, kunst og håndværk. Flere kulturelle bygninger i Nara er registreret på UNESCOs World Heritage liste som uerstattelige. Herunder byder Nara på verdens efter sigende største træbygning, hovedbygningen ved templet Todaiji, som desværre er nedbrændt et par gange, og den nuværende bygning er en rekonstruktion fra 1692, men kun i størrelsesforhold 2:3. Det er også i Nara man finder japans ældste bevarede tempel stammende tilbage fra 600-tallet.

Jeg var bosidende på Nara Hotel - et hyggeligt sted med bygninger fra starten af 1900-tallet, beliggende lige i udkanten af Nara park. Parken er kendt for sine mange tamme hjorte, som er så vant til at blive fodret at man ikke skal forvente at kunne tage mad frem uden at blive overfaldet. Sagnet siger, at da japans første kejser, Jimmu, steg ned fra himlen, kom han ridende på en hjort og landede i Nara. De hellige hjorte som findes i Nara anses som efterkommere af denne hjort. I parken findes en række gamle templer, herunder Todaiji og Kasuga Taisha. Jeg brugte et par dage i Japans forfærdelige sommervarme på at trave rundt i parken.

Resten af byen havde ikke vildt meget at byde på, men der var et par fantastisk flotte haver i udkanten af parken, og lidt udenfor byen lå nogle af japans ældste bevarede templer. Det ene, som ellers skulle være enormt flot, var desværre under restaurering, og derfor lukket, men jeg fik besøgt Horyuji templet, som påstås at være japans ældste bevarede tempel, hvor mindst 2 af bygningerne stammer helt tilbage fra 600-tallet. Her var fotoforbud de fleste steder, men jeg fik sneget et par billeder med ud.

Osaka (15.-18. juli 2006)

Jeg boede på Hotel Granvia, som er ejet og drevet af JR Line (japansk version af DSB), og bygget sammen med stationen. Osaka har som alle andre japanske storbyer et fint metronet, så min placering lige ved stationen gjorde det nemt at komme rundt.

Det var selvfølgelig lykkedes mig at smadre mit fine kamera mens jeg var i Nara, så det var heldigt at jeg i Osaka boede lige ved siden af et elektronikmekka på størrelse med en middelstor dansk by. Udvalget er enormt, priserne er ganske fornuftige, og hvis ellers man kan finde en der kan snakke andet end engelsk, så er der også glimrende service.

Jeg var egentlig mest i Osaka for at se på Osaka-borgen, nu hvor jeg alligevel var i nærheden. Om det så var turen værd er svært at sige. Selve borgen var da flot, men efter en omfattende restaurering er det indre ombygget til et moderne museum, som ikke sagde forfærdeligt meget da alt det interessante, såsom små 3d-film, selvfølgelig var på japansk.

/opdateret 14. sep 2006/